Det er med stor glæde at Innovation4sport kan meddele, at vi har indgået en 2 årig aftale med SportMaster & Coerver Coaching, om at afholde SportMaster fodboldskole: ”TRAIN LIKE THE PROS” i efterårsferien(uge 42).

Det bliver et spændende koncept, hvor der er fokus på udvikling af spillernes tekniske færdigheder. Et område, hvor flere superliga- og landstrænere efterlyser udvikling.

Det bliver en 3 dags fodboldskole hvor deltagerne får intensiv teknisk træning.

Deltagerne vil få morgenmad og frokost, der er nøje afmålt og tilpasset elitetræning og samtidig har vi inkluderet et foredrag til forældre omkring hvad det kræver at have unge piger og drenge, som vil nå langt. Det gør vi, da vores erfaring viser at ikke alle ved hvad det vil sige at være mentalt klar eller kender kravene til søvn og kost.

Adidas bliver tøj leverandør hvilket sikre et top moderne brand og kvalitets tøj, som vi ved deltagerne vil bruge og få gavn af efter deltagelsen.

Alle deltagere får trykt deres navn på tøjet.

Lars P. Nielsen siger:

Det er fedt det her – endeligt får vi mulighed for at tilbyde et produkt, hvor alle i og omkring skolerne, kommer med det helt rigtige engagement og høj faglighed, hvilket kommer til at løfte begrebet fodboldskole, idet kvalitet og indhold, her vil løfte den enkelte spillers niveau.

Vi har valgt Coerver Coaching som samarbejdspartner fordi deres filosofi og træningsmetoder er bredt anerkendt i mange internationale klubber og forbund.

Hovedmålet med Coerver® Coaching træningsmetoder er at:

  • Udvikle tekniske og kreative spillere med gode færdigheder og selvtillid
  • Lære god sportsånd og det at respektere andre
  • Værdsætte det at vinde men ikke på bekostning af andre
  • Tilbyde en tryg og lærerig oplevelse af høj standard

 

Endvidere har vi valgt at give de klubber, som bliver værtsklub en uddannelsespakke, hvor de trænere som hjælper på fodboldskolen for mulighed for et trænerforløb med Coerver Coaching. Træneruddannelsen varetages af Coerver Coachings dygtige instruktører og dermed kan vi forhåbentlig være med til give ny inspiration til trænerne og klubberne som de kan have gavn af deres daglige virke.

 Hans Hansen udtaler:

Vi har længe været interesseret i at finde en partner, som kunne være med til at udbrede vores fillosofi og træningsmetode. Derved kan vi forhåbentlig være med til at udvikle og løfte dansk børnefodbold. Derfor ser vi spændende muligheder i samarbejdet med så stærkt et brand som SportMaster, og vi er stolte af at de har valgt Coerver Coaching som partner til deres fodboldskoler. Vi glæder os til at komme i gang og vi er sikre at vi kan nå langt med vores fælles koncept.

Bjerke Hviid udtaler:

Vi har i SportMaster haft et ønske om at lave en fodboldskole på højeste niveau i forhold til at tilbyde ”hele pakken”. Det skal være en skole hvor deltagerne virkelig føler at de får noget ud af at være med. De skal kunne mærke en forskel i forhold til at blive en bedre fodboldspiller samtidig med at de skal have en fed oplevelse. Den model har vi fundet i vores partnerskab med Coerver Coaching og Innovation4sport og vi glæder os rigtig meget til at komme i gang.

Får yderligere informationer kontakt:

Lars P. Nielsen:   6048 3028 – Founder af Innovation4sport

Hans Hansen:     2347 7266 –  Direktør – Coerver Coaching Denmark

Bjerke Hviid:       2427 7838 –  Manager Team, business & Sponsorship SportMaster

Train like the pros

Sportmaster Fodboldskole